Dansk øjenforskning får 2 mio. kroner i støtte


Posted June 22, 2022 by mogensenkaren76

Læs med og find ud af mere om, hvad dansk øjenforskning fremover skal dykke dybere ned i.

 
Dansk øjenforskning er blevet boostet med en økonomisk håndsrækning. Dansk Blindesamfunds Øjenfond har i maj måned uddelt to millioner kroner til otte forskellige forskere, der forsker i forebyggelse af øjensygdomme og blindhed. Disse forskere får dermed nu et økonomisk boost til at realisere deres forskningsundersøgelser og forhåbentlig nå i mål med deres projekter.

Øjenfondens største fokusområder
Øjenfonden har i 2022 særligt lagt vægt på tre ting i forbindelse med udvælgelsen af årets legatmodtagere. Det første prioriterede område er således forskning inden for grøn stær blandt både børn og voksne. Dette område kræver stort fokus, da grøn stær er den oftest forekommende årsag til blindhed i Danmark. Derudover har fonden også lagt særlig vægt på genterapi, herunder metoder såvel som undersøgelser til vurdering af behandlingernes effekter. Sidst er også synsrehabilitering kommet under spotlys som værende en af de vigtigste områder for Øjenfonden. Synsrehabilitering dækker over forskning, der har til formål at afklare, hvordan man tilbyder og sikrer det bedst mulige opfølgningsforløb til mennesker, der helt eller delvist mister synet.

Forskning er helt essentielt for vores syn
Dansk Blindesamfunds fornemmeste opgave er at passe på danskernes syn. For at kunne gøre dette på den mest effektfulde måde og ikke mindst for at skabe nye behandlingsmuligheder, er det helt essentielt med grundig forskning. Legatmodtagerne er derfor otte førende forskere med store ambitioner. Ambitioner om at forbedre livskvaliteten for mennesker med synshandicap og komme et skridt nærmere nye og bedre behandlinger.
Målet er dermed, at mere ny forskning om øjensygdomme skal medvirke til, at færre på sigt vil blive ramt af blindhed, få øjensygdomme og have behov for behandling.

Pionerer har banet vej til flere behandlingsformer
Takket være forskning er vi i dag langt fremme i forhold til behandlingsmetoder og løsninger på øjensygdomme og øjenkomplikationer. Det er vi blandt andet fordi vores øjenlæger og specialister har forsket på området.
I Danmark har vi specialister og pionerer, der har spillet en stor rolle inden for øjenkirurgi og behandling. Et eksempel er øjenlæge Peter Brincker, der er én af de mest erfarne på øjenområdet. Øjenlæge Peter Brincker har været med til at skabe banebrydende behandlingsmetoder og forsket i sygdomsårsager, grøn og grå stær, kontaktlinser og er pioner inden for øjenlaserbehandling. Et andet eksempel er Niels Vesti Nielsen, der er én af landets førende inden for øjenforkalkning. Niels Vesti Nielsen har desuden også været med til at indføre nye, banebrydende linser i forbindelse med grå stær operationer.

Fremtiden kræver mere øjenforskning
Mange mennesker bliver ramt af forskellige øjensygdomme og synsnedsættelser. Især er der en stigende tendens til, at flere og flere lider af nær- og langsynethed. Derfor er der tilsvarende behov for flere specialister og mere forskning på området, også selvom vi allerede er nået langt. I forbindelse med årets uddeling af støtte blev det derfor fremhævet, at øjensygdomme er et vigtigt område at forske mere i for at undgå de gener, som øjensygdomme medfører.
-- END ---
Share Facebook Twitter
Print Friendly and PDF DisclaimerReport Abuse
Contact Email [email protected]
Issued By Karen Mogensen
Phone +320000000
Country Denmark
Categories Education , Lifestyle , Research
Tags forskning , nyheder , sttte , jenkirurgi , jensygdomme
Last Updated June 22, 2022